27150547

Om mig

Gitte – zoneterapeut, massør og kropsterapeut

Jeg hedder Gitte, og jeg har gennem mange år været optaget af kroppen, vores sundhed og ikke mindst sammenhængen mellem krop og sind.

Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sygeplejerske i mere end 25 år. Siden har jeg uddannet mig til RAB-registreret zoneterapeut, muskulær zoneterapeut, fysiurgisk massør og Heliomassør og har blandt andet videreuddannet mig inden for graviditetsmassage og kropsterapi.

Jeg er desuden uddannet Mindfulness Practitioner fra NLP Huset i København, og mindfulness er en naturlig del af mit eget liv og min måde at arbejde på.

For mig handler behandling først og fremmest om at møde hele mennesket.

Jeg kombinerer min erfaring og viden fra den vestlige sundhedsverden med Traditionel Kinesisk Medicin (TKM) og en mere helhedsorienteret forståelse af kroppen. Jeg er nysgerrig på sammenhængene i kroppen og på det, den fortæller – ikke kun på det sted, hvor du mærker ubehag eller spændinger.

Når du kommer hos mig, er det vigtigt for mig, at du føler dig set, hørt og tryg. Vi er forskellige, og derfor skal en behandling også være det. Jeg tilpasser altid behandlingen til dig, din krop og det, du har brug for den dag.

Nogle gange har kroppen brug for målrettet behandling. Andre gange har den mest brug for ro, nærvær og en pause fra hverdagens tempo.

Det er det, SindsRo handler om for mig – at skabe et trygt rum, hvor du kan lande, mærke dig selv og give kroppen den opmærksomhed, den fortjener.

Jeg er RAB-registreret behandler gennem brancheorganisationen ZCT. Det betyder, at jeg lever op til de uddannelses- og faglige krav, der stilles til RAB-registrerede behandlere.

Vil du booke en tid?